Intet mere er
Født i moders varme vand Langt mod nord Selunds vestligste kyst Højt er livet Sigfrid, tal frihed Vinden, den kalder dit navn En sejrende rytterske Maler vort nyfundne land En tanke, som evigheden selv Må den for evigt hos mig bo Sjælfuld kraft Opfostret Farvet i kød og i blod Aldrig harniskklædt Du bærer Frejas sjal Vanernes ældgamle slægt Mit Barn Rejs dig op Se himlens lys Solen bærer du Jeg sværger dig evigt troskab Sendt fra sjælens fredeligste punkt Svøbt i mine klæder Holder du mit navn Det inderligste Jeg giver dig Alt Mærk det Vi er her Altid varm Det tidlige blot Røg Slør Fordamp Kun du Mit et, mit alt Sværmende Dybsindighed Eftertænksomhed Kærlighed Langt højere bjerge, så vide højder Du er sandheden I hjertet Den største bedrift Min ære, min skæbne Min kerne Det største Det største Det største
Submitted by Morgoth — Jul 21, 2026
Islæt af galskab Kronisk fragment Tomhedens ødeland Sindet fordærves Jeg sidder alene og glemt Mit liv passerer Alt og intet flettes sammen Mine årer størkner Blodet flyder Det flyder fra mig Jeg sidder Alene Og Glemt Et klad fra mit indre Vækker mig Levende eller død Goldt dog lyst Mine kolder læber En glasklar forstøvning Dødens åndedræt Hvor længe Ingen ander uråd Et sted fra mine tanker Unkendt dog betrådt Jord Skovens dybe røst Jordens varme legeme Jeg lytter Til de hvislende grene Ro Og Mag Himlen Falder i mit skød Kaster sig op Farver mine pupiller Først blåt Kroppen finder ro Så rødt Mørke sænker sig Stilhed omfavner Mine bekymringer Glemt Som jeg Bækkens diskrete nuance Bestandig tone Sindsro
Submitted by Morgoth — Jul 21, 2026
Blæsten Som noget der fylder Sindet Tumlet omkuld Mit øje lyser En indre glæde Hvor er din? Kernekraft, forladt Hjemløs, borte Himlents åbenbaring Mørke Ingen varme fra oven Alt er forbi Tidens vægtløshed Jeg føler mig tom Var det ord, der gjorde det Følelser mærkes som svig Glemt Maskeret Vredens flammehav Endeløse sætninger Treenighedens uenighed Næret relation Hvem drev i land Mens skibet sank? Uden last Torpederet af isen Sunket Forlist Hvor ender det? Et endeløst bid Frostens blide Morbiditet Vogt dig Se aldrig ned Skæbners skeletter vrider sig Ukuelig smerte Himlen den skænker, skænker mig stilhed Afsted Intet Jeg slukker Himlen Solen Sandfærdigheden Forgabt i virvar Vanskabt inderlighed Fodret ensomhed Isbjerget, aldrig afdækket Varm, men sørgelig skæbne Varm, sørgelig skæbne Varm, sørgelig skæbne Varm, sørgelig skæbne
Submitted by Morgoth — Jul 21, 2026
Se Mit Indre Et Mørke Ingen varme fra oven Alt er forbi Tidens vægtløshed Jeg føler mig tom Følelser der mærkes Mærkes som svig Glemt Maskeret Vredens flammehav Se afgrundens sorte hul For længe kan dræbe Se aldrig mere derned Skæbnens skeletter vrider sig Ukuelig smerte I stormen raser mine tanker Afsted Varmer mit saglige legeme Men kulden tager fat Igen Brydningstid i is og flammer Vanskabt af inderlighed Fodret af ensomhed Isbjergets top, afdækket Bedækket med blod Uskyldighedens klæde Tidens Urværk Bristet Det, der også var et navn Intet mere er Ære være dets minde Forgangen Ting forfår Det, som engang var Er nu ikke mere Ære være det minde Forgangen Ting forgår Præcis som vi
Submitted by Morgoth — Jul 21, 2026
Jeg har brug for Et ophold I nattens Utilgivende Kulde For at komme i ly For den kolde vind Jeg har frostbid I mine læber Og forfrysninger I mit sind Når vinden blæser Hen over skovens Frosne træer Sneblæst liv Der går ikke længe Før jeg Forsvinder Ind i Ind i mit skjul Her ligger jeg Krøllet sammen Hvis jeg Mærker efter Er jeg et udtæret Væsen Forkvaklet Forstened En udhulet Skabning Følelsesløs Uden ly Skælver jeg Lyset Forsvinder Jeg forbliver Frosten Giver mig klarsyn Forfrysninger Af nattens Nattefrost Nattefrost Frosten Giver mig klarsyn Forfrysninger Af nattens Nattefrost Nattefrost
Submitted by Morgoth — Jul 21, 2026