Tre

Jeg er sgu da ligeglad Med hvem du er og hvem ved hvad Kommer her med al det besvær og sparker døren ind til mit sind Du siger, jeg ligner to bajere Rend mig, tag dog lidt ansvar Hvad tænker du på Kun selvstændig nok til at stå Dit dusinmenneske Et dusinmenneske Jeg er sgu da ligeglad Med hvad du laver til hverdag Jeg behøver ikke vide mere Om hvad der gjorde dig til den du er her Det koster ikke noget at smile Sagt med en lige lovlig selvtilfreds mine Aldrig har jeg hørt noget så dumt Fjerner ilten fra alt i det her rum Dit dusinmenneske Et dusinmenneske Så hvad skal vi starte med Skal jeg nævne alt det, der trækker mig ned I et mørkt endeløst hul af indestængt vrede over dit fremmøde Du insisterer på at smile på den der måde der siger hele Jeg ved godt, at du ikke forstår Man lad mig nu koge over af mismod

Submitted by SerpentEve — Jun 22, 2026

En følelse af kvælning kommer over mig Der starter dybt i halsen, hvor det vender sig Et opstød uden galde flyder over da Mit afløb er stoppet, er indebrændt og knotten De ting du gør, de ting jeg ser, den måde vi er Burde ikke gøre noget men overtager mig Bunden er nået men står mig op til halsen For mit afløb er stoppet, er indebrændt og knotten Det er ikke bare det, det er mere det hele Når man er indebrændt er alt til gene En knude der vil vokse, men ikke skal deles Ja alt er som det plejer Lad mig være I fred for helvede Jeg lover dig, det ikke er fordi det huer mig Men der er en ild der brænder og den viser vejen Måske vil alting ebbe ud en dag Men nu er afløbet stoppet, jeg er indebrændt og knotten Det siges man føler lettelse når man giver slip på nag man bærer rundt på og som svier lidt Men jeg har slået rødder med det udfald at Mit afløb er stoppet, jeg er indebrændt og knotten Det er ikke bare det, det er mere det hele Når man er indebrændt er alt til gene En knude der vil vokse, men ikke skal deles Ja alt er som det plejer Lad mig være I fred for helvede

Submitted by Iron_Wraith — Jun 06, 2026

Med blod på hånd Og muld på fod I den dybe skov Skar jeg livets bånd Et sortsyn Tager dit sidste lys I sorten muld Dit blod flød ud I den dybe skov Står jeg med blod på hånd Med fødder i sorten muld Der skifter til blodig rød Et sortsyn Tager dit sidste lys I sorten muld Dit blod flød ud

Submitted by Iron_Wraith — Jun 06, 2026

Hvad skal jeg sige, hvis de spørger Særligt når ingen andre tør Forsøde med bevingede ord Du får først fred den dag du dør Giv slip på det, du tror vil ske Når dit signal udgår totalt Når transmissionen en dag går Dit stik det trækkes og alt bliver sort Ingen programmer om dit liv Et tryk på knappen og det var det Giv slip på det, du tror vil ske Når dit signal udgår totalt Du får først fred den dag du dør… Hvad skal jeg sige, hvis de spørger Særligt når ingen andre tør Når kroppen løber tør for liv Al form for anger er forspildt Giv slip på det, du tror vil ske Når dit signal udgår totalt

Submitted by Iron_Wraith — Jun 06, 2026

Vågner gennemblødt op i min seng I en grad hvor jeg kan vride mig selv Famler i mørket frem med en klam hånd Kun kæften er tør, jeg kan ikke åbne min mund Er jeg inde i mit hoved Finder jeg mon nogensinde ud Af den her drøm Der nager min søvn Fornuften tager fri Forløst i mareridt Nogens herre bevares du har jo prøvet det før Blev sendt til tælling af noget der ikke er for børn Langt fra det første og meget værre end det sidste Helt alene i kraniet, hvordan kan jeg være den eneste Er jeg inde i mit hoved Finder jeg mon nogensinde ud Af den her drøm Der nager min søvn Fornuften tager fri Forløst i mareridt Når mørket først tager fat, forlader jeg min krop Til der hvor krisen den kradser og alting rådner væk Død, borte, begravet og faldet ned som dråber Mening er ikke at finde, når åsynet råder Er jeg inde i mit hoved Finder jeg mon nogensinde ud Af den her drøm Der nager min søvn Fornuften tager fri Forløst i mareridt

Submitted by Iron_Wraith — Jun 06, 2026

Jeg antager, at du hører mig Jeg skuler, men du stirrer bare Min tilstand er umiddelbar Men det virker ikke til at røre dig Du giver mig udslæt Der spreder sig i et væk På hænder og fødderne Fra lænden over ørene En vækst skabt af tankespind Blot gødet af et råddent sind Og helt uden at kende dig Ved jeg, hvad der smitter mig Med had, alt mit had Du bør træde varsomt her kommer en sandhed eller to! Jeg antager, at du hører mig Du skuler, næh du stirrer bare Min tilstand er umiddelbar Men det virker ikke til at røre dig Du giver mig udslæt Der spreder sig i et væk På hænder og fødderne Fra lænden over ørene En vækst skabt af tankespind Blot gødet af et råddent sind Og helt uden at kende dig Ved jeg, hvad der smitter mig Med had, godt gammeldags had Du bør træde varsomt her kommer en sandhed eller to! Jeg antager, at du hører mig Du skuler, men jeg stirrer bare Min tilstand er umiddelbar Men det virker ikke til at røre dig Mit udslæt

Submitted by Iron_Wraith — Jun 06, 2026

Med start i et højt gear Uden seler og andet kontrært Ret ind eller afvig Der spilles på det farlige Vejen ligger snorlige Det med bugten var i fortiden Her er der plads til lidt mere Fuld fart mod fremtiden Hav føling med din tilstand Du er her kun den ene gang Og herfra hvor jeg står Er du på vej hjem fra i går Når lysten driver værket Bliver resten let fordærvet Det falder på et tørt sted Da du trives bedst i vanvid Det med velvære er fortærsket Hvorfor mæske sig i renhed Slå stort op og fald ned Det kører for din trodsighed Hav føling med din tilstand Du er her kun den ene gang Og herfra hvor jeg står Er du på vej hjem fra i går Begræns før du halvér Vær til stede uden at entrer’ Tænd vægen på lunten Før du fanges i fornuften Hav føling med din tilstand Du er her kun den ene gang Og herfra hvor jeg står Er du på vej hjem fra i går

Submitted by Iron_Wraith — Jun 06, 2026

Intet håb uden håbløshed Intet lys uden mørke Ingen sejr uden nederlag Og ingen fred uden et drab Ingen omsorg uden afkald Ingen ære uden skam Ingen længsel uden lyst Og ingen væmmelse uden behag Intet blik uden et syn Ingen glæde uden sorg Intet pres uden lidt modstand Og ingen bevægelse uden bølger Intet uden, ingen glemt Alt til skue, intet gemt Intet klarsyn uden angst Ingen orden uden kaos Ingen varme uden kulde Og intet dig uden et mig Intet tegn uden en tanke Ingen forbrydelse uden straf Intet mønster uden brud Og ingen kamp uden et fald Intet uden, ingen glemt Alt til skue, intet gemt Intet håb uden håbløshed Intet lys uden mørke Ingen sejr uden nederlag Og ingen fred uden et drab

Submitted by Iron_Wraith — Jun 06, 2026