Én gang rådden, altid rådden
Det er de besynderlige smagsløg Der imiterer behov Før svært forstokket, nu kæphøj Det ses du vil meget mere Tilsæt smittebærer gør alt for at kompensere En udløbsdato, der passeres Det er min pligt at gå som mig selv Aldrig har jeg fået nogens hjælp Tak fordi du elsker min stil Gå af min vej, det vil ændre dit liv Ryk pløkkerne op og træk stikket helt ud Hvor du ikke kan bunde Ryst din grundvold, det kan blive vildere endnu Og det vil aldrig forstumme Fungerer bedst i de rammer Helt til kanten ud i hjørnerne og i alle farver Trodser basale nuancer Den mindste længsel forgrenes Et kvælende rodnet længere end nogen aner Når toppen kun registreres Det er min pligt at gå som mig selv Aldrig har jeg fået nogens hjælp Tak fordi du elsker min stil Gå af min vej, det vil ændre dit liv Ryk pløkkerne op og træk stikket helt ud Hvor du ikke kan bunde Ryst din grundvold, det kan blive vildere endnu Og det vil aldrig forstumme
Submitted by Iron_Wraith — Jun 06, 2026
Går man lidt til dig Og undlader netop Alt det, der hjælper Dine personlige træk En konfliktsky armlængde væk Ukompliceret Angreb som forsvar Beskuet forfra Før det var holdbart Giv mig nu lige indsigt i Hvem gav dig immunitet For modgang, svie og mangler Er langt fra den første Og nok ikke den sidste Ukrudt i dit fristed Meget mere end simpel gift Skal der til at fjerne mig helt Afmagten spirer Én gang rådden, altid rådden Én gang rådden, altid rådden Én gang rådden, altid rådden Intet løser sig Alt vil rådne på min vej Intet undgås nej Alt bliver nedbrudt af mig Fra indspist mave til mund Min galde falder så tungt Har du mon nået grænsen Og når du drukner i alt Mit pis, der gør dig så gal Så svøm dog hen til kanten Bare en salig fanden Som du må sande Fremmander enden På det ynkelige liv Du troede aldrig kunne blive Meget værre Én gang rådden, altid rådden Én gang rådden, altid rådden Én gang rådden, altid rådden Én gang rådden, altid rådden
Submitted by Iron_Wraith — Jun 06, 2026
Ja, den er god med dig Hvorfor skulle du kunne klare presset Prøv bare at finde en vej Vi har kun endeløse ruter Hvem har overhånden her Og vil den egentlig holde i retten Giver den et skud med glæde Jeg har min retningsløse vrede Tænk sig, hvem der, bare kunne, glemme Alt om, den her, verdens ende Vi ved jo helt præcis Med hvad det hele står og falder Ikke mere genfødselspis Med mindre skroget nu har gælder Her går det egentlig godt Du kunne være meget værre Set her fra bakkens top En ny udsigt ville da være sagen Tænk sig, hvem der, bare kunne, glemme Alt om, den her, verdens ende Trehundredefemogtres Og kun en enkelt gang om solen Opløst af medfødt stress Over at være den eneste på kloden Trækker sig helt ud og ned I fosterstilling argumentet Rejser mig alligevel Døden ser bedre ud med faldet Tænk sig, hvem der, bare kunne, glemme Alt om, den her, verdens ende
Submitted by Iron_Wraith — Jun 06, 2026
Hvor er det du trækker mig hen Følger dig langt ned i halsen hvor hadet bliver til Barn for at få en følelse af At det onde er i sulet og ikke svinder hver dag Sug mig Helt ind til Kernens Grusomhed Her under huden af dig er der ikke Meget andet end rovdyriske træk Fyld bare lungerne helt og spy Mig ud så der gydes onskab ud af dit gab Spy mig Nådesløst Ud med Nedrighed Du dækker alt omkring dig i skygger Der kan skjule at du sluger alt form for empati Ingen linder skygge for skæret af det had Der amputerer glæden fra alle her Sug mig helt ind til kernens grusomhed Spy mig nådesløst ud med din nedrighed
Submitted by Iron_Wraith — Jun 06, 2026
Ingen kender dagen, førend den er gået Og alt det imellem, skal bare overstås En venten der holder folk i skak Man er hver dag et skridt nærmere gravens rand Ingen kender dagen Førend den er gået Ej heller nattens folk Har den formåen Nej ingen kender dagen Førend den er gået Ej heller tidens tand Kan gisne om noget Vi holdes hen i uvishedens mørke Din belønning findes kun i nuets tørke Med lovning om frelse og andet skrald Altid et skridt nærmere gravens rand
Submitted by Iron_Wraith — Jun 06, 2026
Ud over stepperne løber de drenge Hvis fædre for dem mødte selvsamme skæbne Som skjold Dem som kom først Opruste som forsvar har jo alle dage Holdt fjenden på afstand helt uden at ane Hvorfor Som får Se hvor behændigt det er at stå bagerst Når fronten den rammes og og splittes i flager Hvem så Flager vi for Kæmper heroisk, vil dø i sin rede For nogle skal jo holde chaiselongen nede Samt folk Særdeles mit folk Vær nu lidt hjælpsom og stil dig ved kægen Så ser vi hvor længe du kan klare slagene Men først Skal der lige tændes op Forgrib dig på samfund og sind sendt i dvale Nu skal vi sgu fejre den fromme og salige Top Urørlige top
Submitted by Iron_Wraith — Jun 06, 2026
Jeg er smitsom Med alskens dårligdomme Og alt dets afkom Jeg sagde smitsom Det er der tales om Alt efter dagsform Dovenskab Hvorfor egentlig gøre mere Når man bare kan sidde her Til hverdag Hvor det altid slider mere Prøver at køre frisag Op med fødderne, læn dig tilbage Jeg smitter dig med dårlige vaner Hvorfor løbe den ekstra mil Når man kan overhale med indlagt hvil Træk i bremsen så det ender brat Det vil være synd at sige det føles godt Hvorfor hjælpe ekstra til Når overskud ender som gældsbevis Lediggang Uden spor af engagement Det må være en drengedrøm Afsagt Nyt bekendtskab endes brat Giver endnu mere afmagt Betænksom Hvem der dog bare var sådan Bare en stakkels menigmand Hjælpsom Endnu mindre end den gang Hvor der var noget at tale om Bagklog Det var jo det jeg sagde jo Hvem ligger som redt nu? Opsang Mere eller mindre det der var Meningen med alt der her
Submitted by Iron_Wraith — Jun 06, 2026
Menneske Løb nu for livet Stop ej op For tågen den siver Langsomt ind Via alle sprækker Hvor tankerne Opløses og fjernes Du omsluttes af Et særligt ubehag Drages længere ind I tågens melodi Du sindets betvinger Jeg kan ikke længere Begribe dets omfang Jeg mistede dengang Vogt dig Hvert åndedræt du tager Lukker op For tågens indtrængen Et amnesti Man ikke begriber Man lukker helt Et aftjent liv kan forglemmes Du omsluttes af Et særligt ubehag Drages længere ind I tågens melodi Du sindets betvinger Jeg kan ikke længere Begribe det omfang Jeg mistede denne gang Når du hører den spilles Kan den aldrig fortrænges Til de toner lukker du i Med tågens melod
Submitted by Iron_Wraith — Jun 06, 2026